Indgange
I dette udviklingsspor arbejder vi med at styrke indgangen for småbørnsfamilier, så de reelt oplever at blive taget i hånden ved første henvendelse til kommunen.
Dette udviklingsspor indeholder derfor et paradoks. For hvordan reducerer vi kompleksiteten for borgeren ved at åbne endnu et tilbud?
Det gør vi gennem en strategisk opmærksomhed på de snitflader der er mellem kommunens mange indgange. Og i forlængelse heraf skabe fælles strategi og kommunikation om, hvordan vi møder borgeren, og hvordan vi henviser borgeren mellem vores forskellige tilbud.
Her arbejdes der efter et princip om, at kompleksiteten skal bæres af fagpersonen - ikke borgeren.
Derfor kan kommunens fagpersoner også bruge Familiens Hus til faglig råd, vejledning og koordinering, når det bliver svært at hjælpe familien videre med det, der opleves udfordrende.